Hop til hovedindholdet

JCI 8000 Aarhus logo

JCI 8000 - Vil du blive bedre til at holde taler? (DGM)


Dato og tid

Torsdag d. 10. august 2023 kl. 17:15 til 21:30

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 6. august 2023 kl. 23:55

Sted

DOKK1, Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus DOKK1
Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus

JCI 8000 - Vil du blive bedre til at holde taler? (DGM)


Den Gyldne Mikrofon

Livet byder på flere situationer, hvor vi skal tage ordet – eksaminer, jobsamtaler, præsentationer på jobbet, fester osv. Det kan få pulsen til at stige hos de fleste, ja for nogen kan det ligefrem være angstprovokerende. Vil du gerne lære at tage ordet foran et publikum? Så har JCI 8000 Aarhus løsningen:

Kom med til en aften, der med garanti rykker dig! Vi afholder Den Gyldne Mikrofon og alle kan være med uanset, om man er helt ny på scenen, eller om man har prøvet det før.

Vi får besøg af tre dommere fra andre JCI afdelinger, og de vil guide os gennem en aften med tips'n'tricks, tid til at lave en tale - fremføre den og få feedback. Alt i alt er dette en unik mulighed for at øve dig i at holde en struktureret tale og have ordet i din magt, og efterfølgende får du konstruktiv og kvalificeret feedback, som du kan tage videre med dig i dit personlige og professionelle liv.

Hvis du ikke er helt klar på at holde en tale, så mød op alligevel og hep på de andre. Du kan nå at stille op på aftenen, hvis du pludselig ønsker at prøve alligevel.

Du kan læse mere om konkurrencen, dens bedømmelseskriterier osv. længere nede her på siden.

 

Aftenens program:

17.15-17.30: Ankomst

17.30-18.15: Velkomst og afdelingens halve time

18.15-18.45: Spisning og netværk

18.45-21.30: Den Gyldne Mikrofon

21.30:           Tak for i aften og netværk

 

Specifikationer:

  • Der vil være begrænset forberedelsestid på selve aftenen (maks. 30. minutter), så man må gerne udvælge et emne og forberede sig hjemmefra.
  • Vær venlig at indikere ved tilmelding, hvorvidt du påtænker at holde tale (dette er ikke bindende og kan ændres til/fra på selve aftenen, men er blot en rettesnor til udformningen af programmet/tiden på aftenen).

 

Vil du med som gæst?

Vil du udvikle dig, øge dine kompetencer og styrke dit netværk? 

Er du mellem 18-39 år? 

Så er du meget velkommen til at deltage GRATIS denne aften!
Du skal vælge "Gæst i introforløb". 

JCI er et netværk, og det betyder, at vi rigtig gerne vil lære nye mennesker at kende og derfor gerne byder gæster velkommen.

Vi sørger for, at du bliver taget godt i mod, og vi giver selvfølgelig aftensmaden. 

Hvis du har spørgsmål vedrørende arrangementet, kan du kontakte arrangørerne fra JCI 8000 Aarhus:

Camilla Diener: camilladiener@gmail.com / 28295554

Se kommende afdelingsmøder: https://jci8000aarhus.nemtilmeld.dk/

Følg os på LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/jci-8000-aarhus/

 

Kort om Den Gyldne Mikrofon

Den Gyldne Mikrofon er en enmands talerkonkurrence, og en stærk tradition i JCI over hele verden, hvor du i en lukket “sandkasse”, et trygt rum, får muligheden for at øve dig på at blive en bedre taler. Konkurrencen foregår ved, at afdelingerne holder en lokal konkurrence på fx et afdelingsmøde, hvor deltagerne holder en tale.

Talen skal vare ca. 5 minutter og handle om ét af de forud definerede emner. Din tale bliver bedømt ud fra en række kriterier, og du får brugbar og konstruktiv feedback fra uddannede dommere, som du kan bruge i mange sammenhænge, f.eks. når du skal præsentere i andre sammenhænge.

Hvorfor skal du deltage i Den Gyldne Mikrofon?
  • Du lærer at tage ordet foran et publikum.
  • Du får teknikker til at strukturere en tale.
  • Ordets magt er stor, og alle kan blive bedre til at bruge det.
  • Få konstruktiv og kvalificeret feedback på din tale af uddannede dommere.
  • Vinderen af DGM får betalt transport, kongresgebyr og hotel til næstkommende Europakongres.

 

Bedømmelseskriterier

Fremførelse: Måden du leverer din tale på er afgørende. Brug din stemme, kropssprog og øjenkontakt til at fange og holde publikums opmærksomhed.

Struktur: En velskrevet tale har en tydelig indledning, hovedpunkter og en konklusion. Organisér dine tanker og hold en rød tråd gennem talen, så den er let at følge.

Sprog: Dit ordvalg, formuleringsevne og grammatik spiller en rolle. Gør brug af et rigt og varieret sprog for at fange lytternes opmærksomhed.

Fornuft (Logos): Brug logiske argumenter og sammenhængende resonnementer til at overbevise publikum om din holdning eller budskab.

Troværdighed (Ethos): Opbyg og demonstrer din troværdighed gennem ekspertise, erfaring og pålidelige kilder. Lad publikum vide, at de kan stole på dig.

Følelsesappel (Pathos): Skab følelsesmæssig forbindelse med dit publikum ved at appellere til deres følelser. Lad dem mærke det, du siger. Dette kan også være gennem humor.

AV-midler: Gør brug af f.eks. audiovisuelle hjælpemidler, som flipover, whiteboard eller PowerPoint præsentationer, til at forstærke og illustrere dine pointer og budskaber. Men husk at det er en tale du holder, og ikke en præsentation. Du kan også bruge andre rekvisitter som stole eller en hat.

Timing: Hold dig inden for den fastsatte tidsgrænse. Vær opmærksom på at bruge tiden effektivt og undgå at overskride eller afkorte din tale. I den lokale runde er fuld point mellem 4:46 og 5:00.

 

Emner 2023

Det er vigtigt, at du vælger ét af emnerne og holder dig til det. Vælger du et andet emne end det, der er på listen, vil du blive diskvalificeret.

  • Hvis bare de havde valgt mig
  • Den positive energi
  • Jeg er rollemodel
  • Jo mere jo bedre
  • Min indre stemme
  • Det stærke netværk
  • Rykket op med roden
  • Hvis jeg selv kunne vælge
  • Når pligten kalder
  • Det magiske øjeblik
  • Tre trin op
  • Det jeg er klædt på til
  • Mit personlige projekt
  • Jeg valgte de flade sko
  • Helt ud til kanten
  • Den jeg helst vil være
  • Troen på det umulige
  • Det magiske jeg skaber
  • Det bedste til sidst
  • Hvor veje mødes

Du kan læse mere om konkurrencen på Den Gyldne Mikrofon (juniorchamber.dk).

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

JCI 8000 Aarhus
Tlf: +45 28295554
info@jci-aarhus.dk

Kontaktinformation til arrangør

JCI 8000 Aarhus
Tlf: +45 28295554
info@jci-aarhus.dk