
Indlæser
Torsdag d. 8. oktober 2020 kl. 17:15 til 21:30
Søndag d. 4. oktober 2020 kl. 22:00
VRpilot ApS,
Skavholmvej 3 B,
8520 Lystrup
VRpilot ApS
Skavholmvej 3 B
8520 Lystrup
VRpilot – Unikt indblik i en iværksætterrejse og få lov til at prøve en VR flysimulator
Til dette afdelingsmøde vil vi blive præsenteret for en fantastisk rejse for en nyetableret virksomhed i Aarhus. De to ingeniørkammerater, Daniel Maass og Thor Paulli Andersen, fik sammen ideen til en virksomhed, som skulle revolutionere flytræningsbranchen for professionelle. Baseret på deres kompetencer indenfor aerospace engineering, mekanik AR/VR, forretningsudvikling og ikke mindst flytræning og instruktion startede de virksomheden VRpilot.
VRpilot designer, udvikler, producerer og sælger flytræningsudstyr baseret på Virtual Reality (VR) til professionelt brug. Deres flytræningssimulatorer er et effektivt værktøj til at sikre optimal træning på en nem og billig måde. Brugsscenarierne er mange, og VRpilots agilitet og fleksibilitet gør, at mange kunders ønsker kan blive imødekommet.
De to ihærdige iværksættere vil give os indblik i, hvad det vil sige at starte egen virksomhed, hvordan man som nyopstartet virksomhed kan lykkes med at få støtte
fra InnovationsFonden, opbygge og skaffe de nødvendige kompetencer, hvordan man kan udvikle og prototype produkter sammen med kunder, og ikke mindst, hvordan man finder sin første kunde. Sidstnævnte handler blandt andet om, at VRpilot er lykkedes med at sikre
et samarbejde med Flyvevåbenet (RDAF; Royal Danish Air Force).
Udover iværksætterrejsen vil Thor og Daniel også give os mulighed for at prøve deres VR flysimulator.
Læs mere om virksomheden og deres produkter på:
https://vrpilot.aero/
Programmet er som følger:
17:15-17:30 Ankomst
17:30-18:00 Velkomst på dagen + Intro til VRpilot
18:00-18:45 Aftensmad
18:45-20:45 Gruppe Opdeling + Præsentation af VRpilots rejse og VR flysimulator.
20:45-21:15 Afdelingens halve time.
21:15-21:30 Afrunding.
Der er parkering i nærheden og ellers kører letbanen også til Lystrup.
Der vil være COVID-19 forbehold for afholdelsen af arrangement; det vil blive afholdt fuldt ud ifølge gældende retningslinjer og anbefalinger.
Vi ser frem til en fantastisk aften med inspirerende indhold.
Mvh.
JCI 8000 Aarhus
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto